Gå til et af udenrigsministeriets netsteder
Udenrigsministeriets netsteder
Afrikapolitik
Danidajob
Danida Devforum
Danmarks ambassader
Danmark som erhvervsland
Danish Exporters
eksportstart.dk
Invest in Denmark
Denmark's Official Website
Udviklingstal
U-landskalender
U-web
International Press Centre
2015 Målene
UMs Kompetencecenter
Udenrigsministeriets CDM-indsats
Aid Management Guidelines
Danmark i Asien
Afghanistan Portal
Danmark i Latinamerika
Søg
Søg
INFO OM REGIONEN
ASIEN-STRATEGIEN
UDVIKLING
SAMHANDEL
MILJØ/ENERGI
OM OS
Forside >
Info om regionen >
Landefakta >
Bhutan >
Bhutans første parlamentsvalg
INFO OM REGIONEN
INFO OM REGIONEN
Landefakta
Afghanistan
Bangladesh
Bhutan
Brunei
Burma
Cambodja
Filippinerne
Hongkong
Indien
Indonesien
Japan
Kazakhstan
Kina
Kirgizistan
Korea, den Demokratiske Folkerepublik (Nord)
Korea, Republikken (Syd)
Laos
Macao
Malaysia
Maldiverne
Mongoliet
Nepal
Pakistan
Singapore
Sri Lanka
Tadjikistan
Thailand
Turkmenistan
Uzbekistan
Vietnam
Østtimor
Print
Send
Lyt
BHUTANS FØRSTE PARLAMENTSVALG
Mandag d. 24. marts gik knap 300.000 bhutanesiske vælgere for første gang i landets historie til de elektroniske stemmemaskiner for at vælge 47 medlemmer til Nationalforsamlingen.
Fra 2008 vil den udgøre det direkte, folkevalgte underhus i Bhutans nye demokratiske Parlament, hvorfra regeringen vil udgå. Som afslutningen på den månedlange valgkamp mellem de eneste to godkendte partier People’s Democratic Party, PDP, og Druk Phuensum Tshogpa (’Lyksalighedspartiet’), DPT, skulle hver enkelt vælger ved et af landets 865 afstemningssteder trykke på knappen enten ved den lokale kandidat for PDP eller for DPT’s mand eller kvinde. Af de i alt 94 opstillede kandidater i de 47 valgkredse var de 10 kvinder.
Fredeligt, imponerende og effektivt forløb
Fra morgenstunden kl. 9, hvor valgstederne åbnede, var der lange køer – de fleste steder delt i én kø for mænd og én for kvinder. Den sidste ofte den længste. Hele valghandlingen forløb fredeligt uden forstyrrelser af nogen art. På grund af en række mindre bombeeksplosioner i ugerne op til valget var det ellers frygtet, at militante grupper ville forsøge at demonstrere deres utilfredshed med valgprocessen. Men det skete ikke. På værdig og effektiv vis afvikledes valghandlingerne over hele landet med en meget høj valgdeltagelse på næsten 80 pct. Gamle vælgere, handicappede og kvinder med småbørn fik lov at komme først til. Der indtraf kun få, tekniske småfejl undervejs (et par maskiner måtte udskiftes, nogle vælgere gik til det forkerte afstemningssted, nogle havde glemt deres valgkort, og blev sendt på en ekstratur på en times tid for at hente det hjemme, og en vælger kom til at stemme to gange). Afstemning pr. brev voldte også stadig en del kvaler. Men alt blev korrigeret, og kontrolleret af repræsentanterne for de to partier på hvert afstemningssted samt mange nationale og internationale observatører, herunder EU’s Valgobservationsmission og det danske Repræsentationskontor i Bhutan. Resultaterne fra afstemningsstederne blev aflæst fra de forseglede stemmemaskiner umiddelbart efter lukningen kl. 17, og indtelefoneret pr. mobil til Bhutans Valgkommission, der kunne forelægge landsresultatet til pressen allerede kl. 21. Samtidigt havde det nationale tv-selskab BBS løbende rapporteret fra valgkredsene hele aftenen.
Et uventet resultat -’Tranerne’ vandt stort over ’Hesten’
Valgresultatet overraskede de fleste. DPT med tre sort-halsede traner som partisymbol vandt meget stort over PDP’s hest. Skønt PDP samlet opnåede 33 pct. af de i alt afgivne 253.012 stemmer vandt de kun tre pladser i Nationalforsamlingen, mens DPT fik 67 pct. af stemmerne, men opnåede 45 af de i alt 47 pladser. Jordskredssejren skyldtes naturligvis i et vist omfang selve valgsystemet med flertalsvalg i enkeltmandskredse, som altid favoriserer vinderen – der er ikke tillægsmandater, som samler de ’tabte’ stemmer op – men samtidigt er det tydeligt, at vælgerne i uventet stort omfang over hele landet har stemt partimæssigt, og ikke i særligt stort omfang har taget hensyn til de enkelte kandidaters kvalifikationer. PDP’s partiformand, tidligere sundhedsminister mm. Sangay Ngedup led således et forsmædeligt nederlag i Punakha med 2.729 stemmer til den kendte sanger og skuespiller Tshering Penjor, der fik 3.109 stemmer. De tre PDP-pladser blev kun vundet med meget snæver margin (et med kun fire stemmer, det andet med seks stemmer) i små valgkredse i yderområderne Gasa, Haa og Chukkha. Ellers stod der DPT over hele linjen. Ingen af de seks opstillede PDP-kvinder blev valgt, mens alle fire kvindelige DPT-kandidater blev valgt ind. Den ene, den unge Karma Lhamo fra Mongar, slog endda den meget erfarne tidligere sundhedsminister Dr. Jigmi Singay meget overbevisende med 4.517 stemmer mod hans blot 1.450. Endelig bør det nævnes, at de valgte kandidater stort set afspejler befolkningens geografiske fordeling. Der er således valgt ni sydbhutanesiske medlemmer, alle fra DPT.
Høj valgdeltagelse giver stor legitimitet
Uanset resultatet, eller forsøgene på forklaringer herpå, står det klart, at Bhutans første valg er blevet gennemført med en meget høj valgdeltagelse på 79,4 pct. Af et førstegangsvalg at være er det internationalt i en klasse for sig. Det giver det nye demokratisk valgte parlament en høj grad af legitimitet i befolkningen, ikke mindst fordi valgdeltagelsen for mange har indebåret store omkostninger. For de, som normalt bor og arbejder i hovedstaden Thimphu, men som er folkeregistreret f.eks. i de østlige distrikter, har det betydet en ulønnet uges rejse frem-og tilbage til deres valgkreds foruden ophold hos familie, som også traditionelt venter gaver fra de tilrejsende. Der har dog ikke kunnet konstateres væsentlige forskelle i fremmødet i de forskellige egne af landet, hverken mellem syd, øst eller de centrale distrikter. Imponerende er det også, at så mange kvinder har deltaget. Ud fra de registrerede vælgertal (161.169 kvinder mod 157.296 mænd i et land med mandligt befolkningsflertal), og observationerne på valgstederne kan det fastslås, at kvinderne som vælgere er de mest politisk aktive.
Store opgaver forude
Valgene til Parlamentets to kamre er nu vel overstået. Valget til Nationalrådet (overhuset) blev gennemført d. 31. december 2007 og 29. januar 2008, og valget til Nationalforsamlingen (underhuset) altså d. 24. marts 2008. Alle internationale observatører har erklæret sig tilfredse med afviklingen af valget. Den parlamentarisk baserede regering ventes herefter snart dannet. DPT’s partiformand, tidligere premierminister, udenrigsminister fra 1998-2003, Jigmi Y. Thinley, som blev valgt i Pema Gatshel distriktet med 4.109 stemmer mod folkemusikeren Jigme Dukpa’s 907 stemmer, ventes at lede den ny regering. DPT har lovet, at de ikke vil forøge antallet af ministre fra de nuværende 10. Det nyvalgte parlamentet skal træde sammen for første gang i den parlamentsbygning, som Danmark i øvrigt har støttet restaureringen af.
Med disse to valg bevæger Bhutan sig ind på hidtil ukendt parlamentarisk territorium. En af parlamentets første opgaver vil være at godkende forfatningen, der skal udgøre rammen for det nye parlamentarisk demokratiske Bhutan. Det nye valgte styre vil få en stor opgave med at fortsætte den imponerende sociale og økonomiske udvikling, som Bhutan har gennemgået i de seneste år. Desuden vil det være vigtigt, at det lykkedes for den nye regering og parlament at skabe et inklusivt Bhutan, hvor alle der bor i landet føler sig hjemme. Det gælder særligt den store gruppe af etniske nepalesere, der primært bor i den sydlige del af Bhutan.
Det uventede valgresultat vil nok give anledning til overvejelser over selve valgsystemets funktion. Den meget lille opposition skal nu være med i hele parlamentets udvalgsarbejde, men med kun tre repræsentanter var det ikke lige det, man havde forudset som rollen for en ’loyal opposition’. Deltagelsen – og den administrative godkendelse - af kun to partier var heller ikke forudset af forfatningskommissionen. Det kan også kritiseres, at Valgkommissionen håndterede kandidatopstilling, valgtemaer og sproganvendelse (kun de officielle sprog dzongkha og engelsk måtte anvendes i trykte materialer) for stramt. Endelig vil den historiske og velordnede overgang fra det hidtidige monarki til et parlamentarisk og forfatningsmæssigt folkestyre ikke være fuldt gennemført og fremtidssikret, medmindre vælgerskaren omfatter alle de, der føler sig og bliver anerkendt som bhutanesere. DPT har faktisk nævnt i sit valgprogram, at spørgsmålet om folk i lejrene i Nepal skal tages op af den nye regering.
Role of the European Union Election Observation Mission