BHUTAN GODT PÅ VEJ TIL DEMOKRATISERING: FØRSTE VALG TIL NATIONALRÅDET (OVERHUSET)

En grundig forberedelse
Valget har været længe under forberedelse. Den 4.konge Jigme Singye Wangchuck nedsatte allerede i 2001 en forfatningskommission under formandskab af højesteretspræsident Sonam Tobgay til at undersøge forfatningerne i mere end 50 lande for at komme med forslag til en forfatning, der passede til Bhutan. Vidtgående konsultationer med lokalbefolkningen blev gennemført over flere omgange, og det endelige udkast, som parlamentsvalgene ved kgl. dekret er baseret på, blev godkendt i august 2007. Parlamentet vil herefter bestå at et Nationalråd (overhus), der alene har oversigtsmæssige og lovgivningsmæssige beføjelser, med 20 partipolitisk neutrale medlemmer, ét fra hvert distrikt (dzongkhag), samt fem kongeligt nominerede medlemmer; og en Nationalforsamling (underhus) med lovgivningsmæssige og bevillingsmæssige beføjelser samt ret til at udpege regeringen, med op til 55 medlemmer tilhørende politiske partier. Når det nyvalgte Parlament træder sammen i foråret 2008 vil en af dets første opgaver være sammen med den nye femte konge af Bhutan, Jigme Khesar Namgyel Wangchuck, som fik overdraget magten fra sin far i december 2006, endeligt at godkende den nye forfatning.

Strenge krav til vælgere og kandidater
Alle bhutanesiske statsborgere over 18 år, som har været folkeregistreret i deres lokale valgkreds i mindst ét år, har ret til at blive optaget på valglisten, og afgive deres stemme ved parlamentsvalgene. Ud af en potentiel vælgerskare på ca. 400.000 statsborgere var der ved udløbet af den første registreringsrunde i slutningen af november til Nationalrådsvalget registreret i alt 312.817 vælgere, hvoraf flertallet (51%) bemærkelsesværdigt var kvinder. Omkring 87.000 potentielle vælgere manglede altså at blive registreret, men de kan fra 1. januar til det kommende Nationalforsamlingsvalg endnu nå at blive registreret. Kravene til parlamentskandidaterne er strenge. De skal være over 25 år (og ikke ældre end 65 år!), og de skal (ifølge den gældende valglov) have en formel universitetsuddannelse, altså minimum en Bachelor-grad. De må ikke være offentligt ansat, og skal fratræde deres evt. embede før de kandiderer, og kan ikke genindtræde, hvis de ikke bliver valgt. Bhutans uafhængige Valgkommission står for forberedelsen af valgene, herunder registreringen af vælgerne, godkendelse af de opstillede partier og kandidater, og gennemførelsen af valgene.

Første runde godt gennemført
Hvorledes forløb så første runde? I det store og hele meget positivt. I fire distrikter (inklusiv hovedstaden Thimphu) var der kun opstillet én kandidat, og i ét distrikt (det nordligste, tyndtbefolkede Gasa) slet ingen. Valgkommissionen besluttede derfor at udskyde valgene her til d. 29. januar for at give mere tid til kandidatopstilling. Men i de øvrige 15 distrikter blev der opstillet i alt 44 kandidater, heraf fire kvinder, og valgene blev gennemført på fredelig og ordentlig vis. Der blev ikke rapporteret om uregelmæssigheder af væsentlig karakter fra nogen af de 724 valgsteder. De åbnede kl. 8, og lukkede kl. 16, og resultaterne, indtelefoneret pr. mobiltelefon til Valgkommissionen, blev offentliggjort samme aften for hele befolkningen på tv og i radio med kundgørelse af navnene på de sejrrige 15 kandidater. Alle individuelle stemmetal er efterfølgende blevet offentliggjort i de lokale aviser.

Kvinder blev foretrukket
Det bemærkedes, at tre ud af de fire (75%) opstillede kvinder blev valgt, mens kun hver tredje af de mandlige kandidater havde succes. I modsætning til, hvad mange havde ventet, er det tilsyneladende ikke en ulempe i Bhutan at kandidere som kvinde for et offentligt tillidshverv. Det er heller ikke en ulempe at være ung og uprøvet. Tre af de valgte er kun netop 25 år, og friske universitetskandidater. I øvrigt er de fleste valgte hovedsagelig med erfaring fra det private erhvervsliv, mens kun få kommer direkte fra regeringsorganisationer. Hvis denne tendens holder ved valget af de sidste fem medlemmer, er der lagt op til en spændende og anderledes sammensætning end det hidtidige overvejende embedsmandsdominerede system.

Processen kan blive bedre
Men naturligvis kan valgprocessen forbedres. Nogle få vælgere var i tvivl om hvilket valgsted, de skulle gå til, og brugen af de elektroniske stemmemaskiner kunne også give anledning til usikkerhed, herunder især om det nu også var den rigtige kandidat, der var gengivet fotografisk. Selvom valgdeltagelsen var tilstrækkelig til at legitimere processen kunne den have været højere, idet den blev opgjort til 147.798 vælgere, svarende til 55% af de 269.337 registrerede vælgere i de 15 distrikter. Opgjort i forhold til antallet af alle potentielle vælgere deltog kun ca. 43%. Årsagerne hertil er nok flere. Først og fremmest var det forbundet med store omkostninger for en del af vælgerne, som er bosiddende langt fra deres registreringsdistrikt, at deltage i valget. Op til en uge kunne let gå med rejse frem og tilbage. Afgivelse af brevstemmer var kun muligt for embedsmænd, der på forhånd havde søgt om, og fået tilladelse hertil, og selv for dem viste der sig bureaukratiske forhindringer. Kun 4.156 brevstemmer blev gyldigt afgivet (2.8%). Endelig er det givet, at en del vælgere har prioriteret valget til Nationalrådet lavere end valget til den mere betydningsfulde Nationalforsamling, og det kommende valg hertil forventes derfor at have højere valgdeltagelse. Hvorledes valgdeltagelsen fordeler sig geografisk – og dermed også i et vist omfang etnisk - kræver en nærmere analyse, som det danske repræsentationskontor i Thimphu har anmodet Valgkommissionen om at levere data til. Ud fra det oplyste er der imidlertid intet, der peger på væsentlige geografiske udsving i valgdeltagelsen.

De næste valgrunder
Den videre valgproces vil indeholde en række elementer. Først skal det supplerende valg til Nationalrådet i de fem distrikter Gasa, Thimphu, Trashi Yangtse, Lhuentse og Haa afvikles d. 29. januar. Dernæst skal datoen for valget til Nationalforsamlingen bekendtgøres, og en kampagneperiode fastlægges. Der skal her bl.a. tages hensyn til, om tidspunktet anses for gunstigt i bhutanesisk forstand. Så valget kommer nok snarere i marts end i februar. Det skal også endeligt afgøres, om der både skal afholdes et primærvalg, såfremt mere end to partier stiller op, og et efterfølgende generelt valg mellem enkeltkandidater fra de to foretrukne partier. Eftersom der indtil nu kun er godkendt to partier tyder alt på, at de to valg slås sammen til ét valg, som i så fald bliver mellem kun to kandidater fra hvert sit parti i hver af de 47 valgkredse. Et trejde parti, Bhutan People United Party (BPUP), forsøgtes opstillet og godkendt, men Valgkommissionen afviste d. 21. november at godkende partiet som opstillingsberettiget. Dels fordi man fandt medlemsskaren for lille (13 registrerede vælgere), for umoden og uden ressourcer; dels fordi partiet manglede ledelse og kapacitet til at kunne være regeringsbærende. Afgørelsen er omdiskuteret, men selvom den forsøges appelleret, ændres den næppe.


Konklusion: Bhutan godt på vej mod demokratisering
Den samlede, enige vurdering fra de nationale og internationale valgobservatører (herunder UNDP, Indien, og Australien), som iagttog den første valgrunde, er klart positiv. Bhutan bestod 1.del mere end tilfredsstillende. Intet tyder på, at bestemte befolkningsgrupper er blevet udelukket fra processen – tværtimod ser det ud til, at valgregistreringsprocessen har fremmet udstedelsen af civile ID-kort til alle berettigede. Valgkommissionen har været streng i sine afgørelser, måske lidt for streng, f.eks. når man forbød partierne at oprette særlige kvindeafdelinger, fordi man fandt det forfatningsmæssigt stred mod kravene til politiske partier (medlemskab må ikke være baseret på region, køn, sprog, religion eller social baggrund), eller når man advarede embedsmænd om at deltage i valgmøder, fordi det kunne misforstås. Og man afviste også flere potentielle kandidater fordi de havde taget deres universitetsgrad ved fjernundervisning, og ikke på ’formel’ måde. Men det er alligevel opfattelsen blandt de fleste bhutanesere, at man hellere må være for rigid i udgangspunktet. I Bhutan forsøger man oprigtigt for første gang at sætte gode normer for en demokratisk proces, der kan være model for den fremtidige udvikling. Og med de korrektioner, der kan opsamles undervejs nu under 2. og 3. runde af valgene, eller på længere sigt, når valgloven skal til eftersyn (f.eks. med bestemmelserne om kandidatkvalifikationer) senest om 10 år, forekommer det tydeligt, at Bhutan seriøst er på vej mod en reel og gennemsigtig politisk demokratisering.